Det er tydeligt at vores negle tjener til at beskytte det yderste af fingrene mod skade, og at de kan bruges som værktøj. Men selvfølgelig betyder neglene også noget for vores udseende.
Neglen er en hornplade, der
består af døde celler fyldt med keratin, som er et hårdt proteinstof. Da cellerne er døde, er selve neglen følelsesløs, men der kan godt mærkes smerte i den nederste del af neglen, fordi den her er forbundet med
tåen eller fingeren.
Neglen består af en farveløs negleplade, som er den synlige del af neglen, negleroden, der er en lille hvidlig halvmåneformet tegning (lunula, neglemånen) - er mest tydelig på tommelfingeren
- lige inden for neglebåndet og neglelejet, som er den underliggende hud, der findes ved roden.
Den lyserøde tone i neglepladen opstår af genskæret fra de fine blodkar i neglelejet. Neglepladen er dækket af en tynd
hinde (cuticula), som udgår fra overhuden, og det er denne hinde, som giver neglen dens glans. Hinden må ikke fjernes, da den beskytter mod vand og andre udefra kommende stoffer.
En neglerod er en strimmel af negle eller hud der gror
ind over neglen. Neglebåndet beskytter neglens nederste del.
Normalt sker neglens vækst fra neglerodens celler, men bliver en negl revet af, kan neglelejet danne et tyndt og hårdt hornlag. Cellerne danner hudens og hårets hornstof
(keratin), men her udvikler de en særlig hård og svovlholdig keratin. Cellerne deler sig og presses frem gennem neglefalsen. Når cellerne kommer frem under neglevolden, er de blevet omdannet til de døde celler af keratin, som er selve
neglepladen.
Negle vokser uafbrudt - i gennemsnit 0,1 mm i døgnet og op til 7 mm om måneden - dog hurtigere når det er varmt - altså hurtigere om sommeren end om vinteren - og hurtigere hos yngre mennesker end hos ældre.
Fingernegle vokser desuden hurtigere end tånegle, og de vokser mest på den hånd man bruger mest - højre hånd på højrehåndede og venstre på venstrehåndede - ligesom fingernegle også vokser
ekstra efter sygdom eller ulykker og ved graviditet.
Mister man en fingernegl, gendannes den på 3-6 måneder, mens en storetånegl godt kan tage tre gange så lang tid at erstatte igen. Man regner med at negle påvirkes
af ultraviolet stråling, men det er endnu ikke fastslået i hvor høj grad sol og naturlig aldring påvirker neglene.
De næringsstoffer der er nødvendige for stærke negle er de samme som er nødvendige
for at have en sund hud og et sundt hår, selvom koncentrationerne varierer noget. Neglene indeholder fx gerne ti gange mere calcium (kalk) end håret. En sund negl forbruger væske, fordi 16% af neglen er vand. Hvis man drikker for lidt væske,
vil det kunne ses på neglene, der bliver skør eller hurtigere flosser.
Spiser man sundt, grønt og alsidigt, og får man de vitaminer, mineraler, sporstoffer og aminosyrer man har brug for i det daglige, og sørger
man for at beskytte sine negle fra for megen fugt o.a., vil man normalt have stærke, glatte og pæne negle, der vokser pænt.
Neglevæksten er meget påvirkelig af den almindelige helbredstilstand. Misdannede og misfarvede negle
kan opstå pga. sygdomme eller ydre skader, fordi neglene er afhængige af en god blod- og næringstilførsel, som bliver nedsat ved sygdom. Ikke sjældent skyldes negleproblemer en for lav mavesyreproduktion hvorved vigtige næringsstoffer
ikke optages. Skader og sygdom kan vise sig som negle, der er skeformede, kuplede, rillede, nedgroede og nedbøjede, og misfarvninger kan være gullige, hvidplettede, stribede eller sorte negle.
Også betændelser kan misdanne
og misfarve neglene betydeligt, hvis deres vækstzoner bliver angrebet, og bliver selve neglen angrebet af svamp, vil den almindeligvis blive fortykket, misfarvet, gullig og skør.
En neglediagnose, hvor farve, form, hvælving, størrelse
og struktur kan fortælle om sygdom, kan være rimelig pålidelig:
Da
neglene kan fortælle om diverse sygdomstilstande og næringsstofmangler, er det klogt at holde øje med neglenes almentilstand. Har man ofte tilbagevendende problemer med neglene, hvilket tyder på generelle næringsstofmangler,
kan dette også være en indikator for, at man er i fare for at udvikle yderligere mangelsygdomme som bindevævsproblemer, problemer med hud og hår og knogler - f.eks. knogleskørhed (osteoporose).
Afrevede negle
Negle vokser ud igen, selvom det kan tage tid. 3-4 måneder er almindeligt for de fleste fingernegle, mens en ny storetånegl godt kan tage op til et helt år at erstatte.
Flossede og/eller skøre negle
Neglene
bliver hurtigt ujævne i kanten og kan være svære at file. Kan skyldes at neglene er for udsat - evt. for overdreven skønhedspleje f.eks. filning og lakering - at man mangler forskellige vitaminer og mineraler, at man lider af en giftstofophobning
eller at man rent faktisk er disponeret for lidelsen, da flossede og skøre negle er delvis arveligt.
Betændelser
Betændelser opstår generelt mest hos personer, der ofte får våde hænder,
f.eks. på deres arbejde. Neglerodsbetændelse (Panaritium) opstår både på fingre og tæer pga. en bakterie- eller svampeinfektion i neglehuden - ofte fra en rift eller et sår i neglerod- eller vold - og skyldes for det
meste stafylokokker. Akut betændelse i negleroden giver rød, let opsvulmet og øm hud omkring neglene, der kan give en smertefuld banken pga. af materiedannelsen. Tit afstødes neglen efter et stykke tid.
Kronisk neglevoldsbetændelse
opstår mest hos personer med et dårligt blodomløb i fingrene eller hos mennesker med et arbejde, hvor de står meget i fugt, som kan ødelægge kutiklen, så bakterier og svampe kan trænge ind under negle volden.
Knækkede negle
Tilbagevendende kan problemet skyldes at man er for hård ved sine negle, at man mangler bestemte mineraler og/eller at man har ophobet giftstoffer i tarm eller nyrer f.eks. pga. fordøjelsesproblemer.
Neglebidning
Er en vane, der forekommer mest hos børn, angste, nervøse, depressive personer og mennesker der keder sig. I nogle tilfælde kan neglene blive så ødelagt af bidningen, at de aldrig kommer
til igen at vokse som de skal, selvom man er holdt op med at bide i dem.
Neglesvamp (Mycosis)
Den almindeligste lidelse i neglepladen er svampeinfektion forårsaget af mikroskopiske svampe, f.eks. Trichyphyton rubrum.
Hornlaget bliver opblødt og sprødt. Infektionen viser sig som en gulliggrå og stribet misfarvning, der senere fortykkes, og den inficerede negl falder til sidst af, hvis ikke man vælger at fjerne den for bedre at kunne behandle stedet.
Neglesvamp kan brede sig på fingre og tæer under neglelejet. Infektionen opstår hvor der er skader på neglen eller ved kredsløbsproblemer hvor blodtilførslen til negleroden er nedsat. Hvis tæerne ofte er udsat for
fugt og varme fra varmt fodtøj eller f.eks. svømmehaller, øges risikoen for smitte.
Psoriasis
Negle kan angribes af psoriasis, som giver neglepladen gulbrune pletter (som et fingerbøl). Senere kan tætstillede
fordybninger i neglepladen vise sig og senere kan der opstå negleløsning (onycholysis). Tilstanden kan forværres i vinterhalvåret, hvor det er fugtigt og man ikke får sol på stedet.
Nedgroede tånegle
(Unguis incarnatus)
Opstår når negle - mest på storetåen - presses eller vokser ind i det bløde væv ved siden af neglen. Dette forårsager en smertefuld betændelsestilstand, som kan brede sig ind
under neglepladen. Problemet skyldes for det meste at man har klippet sine tånegle forkert eller går i for små sko, men man kan også få problemet, hvis man kommer til at støde foden eller taber noget på den. Alle
kan risikere at få nedgroede tånegle, men personer der i forvejen har lidt krumme tånegle er de mest udsatte.
Susanne Pedersen 27.11.2022 15:27
Hvad koster en helt Alm fodbehandling?
.